Danske forældre er blandt dem der arbejder allermest i Europa. Det kan være svært at overskue hvordan der bliver tid nok til kvalitets samvær med børn og partner.
Mange familier har fundet overskud i hverdagen ved at strukturere deres tid bedre. Med en individuelt tilpasset aktivitetskalender lavet i et gængs redigeringsprogram og printet hos et kvalitets trykkeri som f.eks. BR Offset kan skabe overblik og mindske stressen hos de danske børnefamilier. Du kan vælge at have en blok med uge kalender der kan udfyldes hver uge eller en større månedskalender med rubrikker til alle familiemedlemmer.
Sådan kommer I igang:
Start med at brainstorme vigtige punkter til kalenderen. Alt efter børnenes alder kan det være du skal invitere dem med til at komme med deres input. Er der nogen punkter de gerne vil have plads til på kalenderen ?
Del dagen op i morgen aktiviteter før skole/institution og arbejde – har I f.eks. hund skal der måske være et punkt der hedder “fodre og lufte hund”. Skal der huskes på gymnastik tøj på kalenderen eller ligger det allerede på rygraden ?
Eftermiddagen kan have punkter som fritidsaktiviteter, skærmtid, indkøb og opgaver i hjemmet, hyggetid m. spil mm.
Inden ulvetimen rammer er det en god ide at have planlagt aftensmaden. Langt de fleste børn elsker faktisk at få lov til at komme med i køkkenet. Måske har de allerede om morgenen kigget på familie kalenderen og set hvad der er til aftensmad denne dag. Du kan sagtens stille krav om deltagelse i madlavningen hvis du finder alderssvarende opgaver til dem. Der findes f.eks. knive du ikke kan skære dig på, men som en 3 årig godt kan bruge til f.eks. at skære champignon med.
Giv dem også deres eget forklæde, lær dem at vaske fingre inden i går i gang, gennemgå råvarer og hyg jer. Pludselig bliver madlavningen en del af legen og samværet og ikke en sur daglig pligt.
Har i dage hvor alle i familien kommer sent hjem eller har ekstra travlt, så sørg for at lave dobbelt portioner de dage hvor der er overskud og frys det ned til de travle dage.
Endelig puttetid:
Efter sådan en travl dag kan både børn og voksne have det sådan at puttetid er noget man ser frem til. Særligt hvis I også her har lavet en rutine der virker. Er det Mor eller Far der børster tænder, hjælper i nattøjet og putter eller skiftes i til det. Skal der læses godnathistorie i stuen inden putning eller ved sengekanten ?
De fleste familier nyder stor gavn af skærmfri tid mindst en time inden putning.
Husk at juster kalenderen efterhånden som I finder ud af hvad der virker i jeres familie, så I alle kan få det optimale nærvær og sammenhold.