Med en lille ny i hjemmet har du ofte hænderne fulde. Selv efter at have læst alverdens bøger og gået til diverse kurser, er det ikke let at blive forældre for første gang. Det er nyt, og selvom det er fantastisk, er det også skræmmende til tider. Du kommer til at bruge meget af din tid på at sørge for dit barn, og du kan ikke lade dem være ude af syne særligt længe.

Så hvordan får du taget dig af andre ting, hvis du hele tiden skal holde øje med babyen og tage dig af dets behov? Hvis du ser dig omkring, er der faktisk et par smarte løsninger derude, som Zleepii og mange andre babyudstyrsmærker kan hjælpe dig med.

Det er blevet lettere at holde øje med babyen

Et godt sted at starte, når du skal have købt babyudstyr, er at købe en babyalarm. Det er en form for walkie-talkie, som du sætter ind på børneværelset. Når babyen vågner og begynder at græde, kan du høre det i din egen ende af walkie-talkien.

Nogle babyalarmer har endda indbyggede kameraer, så du kan tjekke ind hos dit barn uden at gå ind på værelset og risikere at vække dem.

Køb en babyslynge, så du kan få noget fra hånden

Babyer kan naturligvis ikke rende rundt selv, og derudover har de ofte behov for at blive beroliget på den ene eller anden måde. Det betyder, at du ofte bærer dem, og det kan gøre det svært at få lavet andre ting i hjemmet.

Det er naturligvis skønt at have dit barn tæt på dig, og der kan bruges mange timer på at bare sidde og holde baby tæt. Men nogle gange er du nødt til at få ordnet ting i hjemmet, så rodet ikke hober sig op, og maden bliver lavet. Derfor bør du overveje at købe en babyslynge med motor.

En slyngevugge motor gør det muligt for en babyslynge at rokke frem og tilbage af sig selv. Dermed kan du let lægge babyen i babyslyngen. Slyngens rytme vil have en beroligende effekt, og det kan hjælpe din baby med at falde i søvn eller blot berolige dem, så de kan ligge og hygge sig alene i et par minutter.

Babyslynger fylder ikke meget, så du kan let tage dem med fra rum til rum, så du kan få noget arbejde fra hånden, men samtidig altid have et øje på dit barn.

Klassikerne virker stadigvæk

Endelig kan du købe legetøj og dekorationer, der vil underholde din baby, imens du hurtigt får ordnet noget i huset. En uro med farverige dyr og musik kan ofte fange de fleste babyers interesse, og der er også forskellige former for legetøj, som selv en baby kan lege med selv – oftest ved at proppe det i munden.

Apropos munden, så er sutten jo en klassiker, når baby skal beroliges. Og den er stadigvæk god til det, men vær dog opmærksom på, at når dit barn har fået tænder, kan sutten have en effekt på tandstillingen.