Belysningen til børneværelset, kan sommetider være en svær kode at knække. Uanset om der er tale om generel rumbelysning i lokalet eller en god lampe til godnatlæsningen, er det vigtigt at vælge den rette lampe til formålet. Men da lamperne skal være på børneværelset, kan det være en udfordring at finde dem som både giver det rette lys, men også er sjove for dit barn at se på. Derfor kommer vi her med tre konkrete anbefalinger af lampetyper til børneværelset som både er dekorative og giver det nødvendige lys.
Plafonder i sjove motiver
Plafonder er de (ofte runde) lamper som sidder fastmonteret helt oppe i loftet. En plafond er med til at give et godt generelt rumlys i det lokale hvor den hænger, da den spreder lys ud til et stort område. Alle rum har brug for lys i loftet og en plafond til børneværelset kan være et godt sted at starte. Plafonder fås ofte i mange forskellige farver eller motiver, så de også er sjove at kigge på for børnene. De laves typisk i glas, plastik eller stof – de to sidstnævnte er måske det sikreste valg til børneværelset, så man undgår at der falder glas ned, hvis den skulle blive ramt af en bold eller andet fra leg på børneværelset. Plafonder fås både som ”almindelige” lamper, med fatning, hvor du selv kan sætte en eller flere pærer i, men også som LED hvor lyskilden er indbygget, så du ikke skal tænke på at finde den rette lyskilde til lampen.
Rispapirlamper
Ligesom plafonderne, fås rispapirslamperne også i en bred skare af forskellige farver og motiver. Dette gælder lige fra Disney motiver til pirater, trolde, klovne osv. Rispapirslamper hænger ned fra loftet og sikrer et jævnt fordelt lys, som spreder sig ud gennem skærmen til alle sider og giver et godt lys i hele lokalet. Rispapirslamper har den fordel, at de er billige at anskaffe, så du kan hænge dem på børneværelset med god samvittighed, uden at skulle være bange for, at det koster en formue, hvis de går i stykker. En anden fordel ved rispapirslamperne er, at du selv kan vælge hvilken lyskilde der skal sidde i lampen. På den måde vælger du selv om der er behov for en mild og dekorativ belysning, eller om der skal være et mere skarpt og funktionelt lys.
Lyskæder
Lyskilder kan også være en god vej at gå, når det kommer til børnelamper da de kan sidde over alt og sjældent går i stykker. Du kan både få lyskæder, man sætter til stikkontakten, ligesom de også lavet som LED strips, hvor du bare klistrer dem på væggen, sengen, i skabet eller hvor du ønsker det.
Vi håber, at denne guide har været med til at hjælpe dig på vej med at finde de rette lamper til børneværelset.