Dine børn vil elske Hotel Atlantis

Dubai er et fantastisk land at rejse til hvis du skal have børn med på ferien. Der er masser af seværdigheder alt efter hvad familien har lyst til at opleve. Der findes mange gode overnatningssteder, hvor børn kan udfolde sig og nyde omgivelserne omkring hotellerne. Hotel Atlantis er især et sted, som er værd for børnefamilierne at besøge.

Find på noget børnene vil elske

Når man er på ferie med børn, så er det ikke altid nemt at kunne planlægge feriedagene i forhold til oplevelser. Især ikke hvis der er helt små børn med. Der er hele tiden et barnebehov der skal opfyldes, så det kan være svært at fastsætte tidspunkter for hvornår hvad skal opleves. Derfor er det genialt at planlægge en ferie hos hotel Atlantis, da børnene her vil kunne finde al den underholdning, som de har brug for. På denne måde kan du som forældre også slappe mere af og ikke bekymre dig for, at børnene kommer til at kede sig.

En masse underholdning for pengene

Der er flere separate afdelinger på hotellet til yngre og ældre børn, så der også er en mulighed for at børn kan få nye legekammerater. Til selve hotellet er Aquaventure Waterpark og The Lost Chambers Aquarium tilknyttet. Aquaventure Waterpark er et kæmpe vandland hvor børn kan få hele dagen til at gå. Der er rutsjebaner, svævebaner og lignende. Temaet bliver holdt til vandverdenen, så børnene kan rutsje igennem hajfyldte laguner og plaske rundt i forskellige bassiner således, at de har følelsen af at befinde sig under vandets overflade.

Oplev dyrelivet under vand

The Lost Chambers Aquarium er et stort undervandsrum, hvor familien kan opleve livet under havets overflade. Der er flere tunneller som familien kan passere og mange smukke havdyr at betragte. Du kan være heldig at komme i det tidsrum, hvor der er fodringsopvisninger.

Book værelse i god tid

På internettet har Hotel Atlantis fået utrolig meget ros fra rejsende, som har boet på hotellet. Mange børnefamilier vil gerne komme igen, så børnene kan lave alt det, som de synes er sjovt på det samme område, imens forældrene kan slappe af og nyde hinandens selskab. Du og din familie får automatisk noget for pengene ved at bo på hotel Atlantis i Dubai. Det er en god ide at booke hotelværelse i god tid, så du er sikker på at kunne få et godt værelse i den uge, som I skal afsted i.