Er du på udkig efter en ny hund, men ved du ikke hvilken race, du skal vælge? Så er du med garanti ikke den første!

Her på siden hjælper vi dig med at finde ud af hvilken hunderace, du skal vælge. Det afhænger både af sin situation, dit temperament – og selvfølgelig også dine præferencer.

Hvilken type person er du?

Det er klart, at hvis du er en type, der helst bruger din fritid på at ligge på sofaen og se Netflix og spise chips, så skal du også lede efter en hund, der har det samme temperament.

Nogle hunderacer er mere rolige af sind end andre. Men det, du gerne skal se efter, er om den pågældende race er avlet til at indgå i mere eller mindre aktivitet end du vil give den. Af stille og rolige hunde kan du fx finde den engelske Cocker Spaniel – eller, hvis du vil have noget, der er mere til de fleste danske familier, så en Golden Retriever.

Hvis du derimod hælder til den aktive side, så er det også bare med at finde en hund, der kan matche dit aktivitetsniveau. Det handler om at sikre, at udgangspunktet er et så godt match som muligt netop på dette punkt. Blandt aktive hunderacer finder du bl.a. slæde- og hyrdehunde i alle afarter, der er avlede til nærmest altid at have mere energi end fysisk muligt.

Hvad tillader dine omstændigheder?

Nogle gange, når man fx bor i lejlighed, er der begrænsninger på størrelsen af den hund, man anskaffer sig. Så er det bare med at lede efter hunde af de mindre racer (eller, selvfølgelig, flytte til et sted, hvor reglerne er mere lempelige).

Du finder mange hunderacer i alle forskellige størrelser og varianter, som også kan matche din personlighed – så lad dig ikke trykke af, at der måske er en begrænsning på størrelsen af hunden.

Omvendt, hvis du bor i et villahus-område, hvor der er mange små børn, så skal du måske også være påpasselig med at anskaffe dig en af de store og skræmmende hunderacer. Du risikerer simpelthen bare at komme til at skræmme børnene, og få et blakket ry i området. Overvej derfor, om en mindre hund ikke også kunne være aktuel, selvom der ikke nødvendigvis er regler for hvor store eller små hunde, du kan anskaffe dig her.

En tommelfingerregel er, at jo større hund, desto mere aktivitet skal den have. Hvis du anskaffer dig en stor hund kan det derfor være helt ideelt, når du bor på landet. Her kan du ofte frit åbne døren, og lade hunden løbe sig en tur i området – uden at du skal bekymre dig om, at den møder nogen på vejen.