Der er meget, der skal overvejes, når man går i gang med at bygge legeplads i haven til børnene. Har du planer om at opsætte et legestativ med gynger og klatrestiv i højden, er det yderst vigtigt at sikre bunden, så børnene ikke kommer til skade, når de falder ned fra gyngen og tårnet. Det vil ikke kunne undgås, at børn falder, når de leger. Du kan til gengæld forebygge, at de kommer til skade under legen. I denne artikel vil vi komme omkring, hvordan du bedst muligt kan sikre underlaget på din legeplads, så børnene kan lege trygt og sikkert.
Gummifliser er både den bedste og den nemmeste løsning som underlag
Der findes flere typer af underlag, som folk bruger på legepladsen. Nogle bruger sand, andre flis. Det har selvfølgelig en vis stødabsorbering sammenlignet med hårdt presset jord, men det er ikke det bedste til at sikre mod skader ved fald. Samtidig slæber børnene massevis af sand eller flis med ind i huset, hver gang de render ind og ud i haven. Dette kan undgås fuldstændigt, hvis du anvender gummifliser som underlag på legepladsen.
Fordele ved at vælge gummifliser som underlag på legepladsen
Der er rigtig mange fordele ved at vælge gummifliser til legeplads:
- Vedligeholdelsesfrit
- Sviner ikke
- God faldsikring
- Ser godt ud
- Du kan designe mønstre og stier i farver
- Kan modstå vind og vejr i mange år
- Er behagelige at gå på
Gummifliser kræver ikke vedligeholdelse. Den eneste form for vedligeholdelse, der kan komme på tale, er rengøring. Det vil helt sikkert friske fliserne op, hvis de lige får en omgang rengøring i foråret. Med gummifliserne slipper du helt for and i skoene og gennem hele stuen. De virker meget stødabsorberende og er derfor en god faldsikring. Vær dog opmærksom på, at der kan kræves specielle typer, hvis der skal faldsikres fra høje niveauer. Dette vil forhandleren helt sikkert kunne vejlede omkring.
Det ser bare rigtig godt ud, når legepladsens underlag er dækket af gummifliser. Du kan være kreativ og kombinere forskellige farver, hvor du laver mønstre eller sjove stier rundt på legepladsen. Gummifliserne har en rigtig god holdbarhed og kan således modstå vind og vejr i mange år frem. Det vil derfor helt sikkert være investeringen værd. Der skal ikke genfyldes som ved flis eller sand, og underlaget forbliver jævnt. Samtidig er gummifliser bare rigtig dejlige at gå på, uanset om du har sko på eller er i bare tæer.