Når børn skal lære at cykle, så starter de oftest ud med en cykel med støtteben, og dette kan give dem en rigtig god start på oplevelsen i at cykle, da de kan føle sig helt trygge og sikre på, at de ikke falder. Dog kan det være en stor omvæltning for dem at skulle til at lære at cykle på en almindelig cykel. Det kan godt virke meget skræmmende for børn at skulle gå fra at have en cykel med støtteben, hvor de ved, at de ikke vælter, til en cykel uden nogen form for støtte.

Giv dit barn en god start på oplevelsen

Hvis de starter for hårdt ud, kan de risikere at vælte eller føle, at de er ved at miste balancen, og dette kan desværre give dem så dårlig en start på oplevelsen, at de bliver skræmte fra at prøve det igen i lang tid. Derfor kan du med fordel overveje at skifte støttebenene ud med en af de såkaldte løbecykler, der slet ikke har nogen pedaler! Det lyder måske mærkeligt, for hvordan skal barnet så lære at cykle, når der ikke er nogen pedaler?

Løbecyklen lærer dit barn en masse praktiske færdigheder

Selvom det lyder mærkeligt, så kan en løbecykel faktisk være rigtig god for et barn. Cyklen er stadig udstyret med et almindeligt sæde, styr og alt det andet, der ellers er på en almindelig cykel. Det eneste, den ikke er udstyret med, er pedalerne, og derfor bruger barnet sine egne ben til at køre frem og tilbage på cyklen og til at støtte med. Dette giver barnet muligheden for at lære at holde balancen uden støtteben, da han eller hun er nødt til at have begge ben plantet på jorden for ikke at miste balancen.

Løbecyklen kan gøre det lettere for dit barn at skifte til en almindelig cykel

Dette kan gøre processen fra at have været vant til at køre på en cykel med støttehjul til en almindelig cykel meget nemmere for både dig og barnet. Når barnet engang får mod på at cykle på en almindelig cykel, er han eller hun allerede blevet vænnet til, at man selv skal kunne holde balancen uden støtteben, hvis barnet har været vant til at køre på en løbecykel. En løbecykel træner også flere af dit barns færdigheder såsom reaktionsevnen, bevægelseskoordinationen og selvfølgelig balanceevnen.